Spørg Heidi om at udføre noget på samme måde, som du kortfattet ville instruere en kollega, der er ny på din klinik: sig, hvad du vil have færdiggjort, henvis dem til de rigtige journaler, og fortæl dem, hvor de skal stoppe. Du behøver ikke en formel til hver anmodning, men strukturen nedenfor giver dig et brugbart resultat i første forsøg.
Start med strukturen: mål, trin, output
Mål: Hvad vil du have færdiggjort, og for hvilken patient eller liste?
Trin: Hvilke journaler skal Heidi bruge, over hvilke datoer, og hvad skal den gøre med dem?
Output: Hvad skal komme tilbage, og hvor skal Heidi stoppe, så du kan gennemgå det?
Her er den forskel, det gør.
Vag: "Sorter mine henvisninger."
Klar: "Fra mine tre sessioner i dag, skal du udarbejde en henvisning til alle, jeg nævnte at henvise. Brug min henvisningsskabelon, markér alt, der mangler i journalen, og vis mig hvert udkast, før det sendes."
Den anden nævner kilden, datointervallet, formatet, det man skal være opmærksom på, og stoppepunktet.
Tilføj de begrænsninger, der er vigtige for opgaven: bevar kliniske detaljer, identificer manglende oplysninger, vis kilder, spørg før du ændrer en journal. Udelad de, der ikke er.
Fem ting, der skærper en prompt
Navngiv systemet: Når arbejdet foregår uden for platformen, så angiv præcis hvor. "Gør dette i Google Chrome." "Gå til min EPJ, Cliniko."
Navngiv patienten og datoerne:"Jane Does sidste tre besøg" er bedre end "hendes seneste historie". Heidi gætter ikke et datointerval for dig.
Vis det, beskriv det ikke: "Sådan strukturerer jeg en måltidsplan ved hjælp af dette tabelformat." Indsæt eksemplet. Heidi opfanger dine præferencer fra det, du viser den, og fra de redigeringer, du foretager bagefter, så du lærer den det én gang i stedet for at rette den hver uge.
Brug Heidis ord: Sessioner, patienter, notater, skabeloner, rutiner. Disse svarer til reelle elementer i produktet, så Heidi ved, hvad du henviser til.
Angiv hvor der skal stoppes: "Vis mig det, før du sender det." "Udkast det, gem det ikke." Manuel tilstand holder allerede eksterne skrivninger tilbage til din godkendelse, men ved at angive stoppunktet fjerner du enhver tvivl om, hvad der kommer tilbage.
Hvor skal man starte
Vælg en opgave, du allerede udfører hver uge. Færdiggørelse af opfølgningslisten. Udarbejdelse af en henvisning. Forberedelse af en overdragelse. Forberedelse til den næste klinik.
Byg det derefter op i tre trin:
Én afsluttet session. Bed om en opfølgningsarbejdsliste eller et henvisningsudkast. Kontroller den ordentligt.
Et lille navngivet sæt af sessioner. Når resultatet for den enkelte session er korrekt, udvid det. Navngiv sessionerne i stedet for at sige "nylige".
Gem det som en rutine. Kun efter du har set arbejdsgangen køre korrekt. En rutine gentager alt, hvad du har gemt, inklusive de dele, du ikke har kontrolleret.
Hvad en længere prompt ikke kan løse
Eksemplerne her er prompts, der skal tilpasses, ikke et løfte om, at hver arbejdsgang er aktiveret på din konto. Heidi kan kun bruge de rutiner, forbindelser og værktøjer, din konto har. Hvis en kilde ikke er forbundet, eller en funktion ikke er aktiveret, vil ingen mængde omformulering give Heidi adgang. Forbind den eller aktiver den, og spørg derefter igen.
Hvis outputtet ikke er korrekt
Forkert indhold eller format: Påpeg fejlen, indsnævre omfanget og giv et eksempel. "Brug kun disse tre sessioner. Vis datoer og kilder. Returner det som den tabel, jeg gav dig."
Noget mangler: Kontroller dine vedhæftede filer og kildeadgang. Spørg Heidi, hvilke journaler den faktisk læste, før du kører det igen.
Forkert felt eller tidszone: Angiv den præcise destination og tidszonen, og åbn derefter det gemte resultat for at bekræfte, at det landede, hvor du forventede.
Et værktøj mislykkedes eller er ikke tilgængeligt: Kontroller forbindelsen, appens tilstand og hvad din konto inkluderer. Gentagne omformuleringer af prompten vil ikke reparere et mislykket værktøj.
Den afsluttede en del af opgaven: Spørg, hvad der blev afsluttet, og hvad der er tilbage. Kontroller de eksisterende opgaver og journaler, før du prøver igen, så du ikke ender med to af alt.
Før du accepterer noget
Udfør den samme kontrol hver gang: korrekt patient, korrekt kilde, korrekte datoer, intet mangler, og den foreslåede handling er en, du selv ville udføre. Den kliniske beslutning og alt, der går til en patient, forbliver hos dig.